NSDBC U15D og U17W: Betragtninger

En forrygende weekend i Amsterdam med to fantastiske arrangementer (U17 VM for kvinder og NSDBC for U15 landshold) er for mit vedkommende vel overstået.  Jeg havde muligheden for at se begge dele og jeg må sige at Hollænderne virkelig klarede den opgave flot; at de kan mønstre så mange frivillige hænder til at løfte så massiv en opgave er ganske enkelt utroligt. Som dansker kan man kun være misundelig over at Hollænderne kan magte sådan en opgave. Et U17 VM for damer i sig selv er en mega begivenhed, men når de samtidig afholder et ”talent” stævne for U15 landshold for både piger og drenge, så må man tage hatten af for dem.

Først og fremmest så handlede weekenden dog i høj grad om vores U15 damelandshold, som havde store udfordringer i form af modstandere fra Tyskland, Holland og Sverige. Jeg så samtlige 3 kampe på pigesiden hvilket var yderst interesant i forhold til vores talentarbejde her i Danmark. Danmark tabte alle 3 kampe – spillede tæt med Tyskland og tabte relativt stort til både Sverige og Holland. Hvad der dog var mere interessant var spillerne og trænernes performance under turneringen.

Jeg vil sige, at alle i den danske delegation repræsenterede Danmark rigtig flot og det er dejligt at se, at der var styr på tingene. To dedikerede trænere Anders Thorius og Jimmy Jørgensen og en holdleder Stefan Lillelund gjorde deres yderste for, at det danske hold kunne levere en præstation, som var Danmark værdig.

Spillemæssigt er der dog en række ting, som jeg bemærkede og som er spændende i forhold til den danske måde at lave talent udvikling på.

Fundamentals:

Et stort problem, som jeg ser det, og som jeg også føler, er et generelt problem i DK er, at de danske spilleres manglende evne til at have et lavt tyngdepunkt. I følgende situationer havde vi store problemer:

1) Forsvar på bolden

2) Post up situationer

3) Rebound situationer

I forsvaret på bolden stod vi på stive ben og med bøjet overkrop og havde derfor slet ikke gjort os klar til den 1 mod 1 situation, der kunne opstå. Uendelig mange gange blev vi slået over midten, hvilket resulterede i lette scoringer, fejl situationer på slasheren og generelt et forsvar, som var på hælene.

Post up situationerne var ligeledes et problem, hvor vi ofte blev skubbet ud af position, hvilket medførte dårlige afleveringsvinkler, ringe spacing og en generel tilfældighed i spillet.

I rebound fasen skinnede det også klart igennem, at vores manglende lave tyngdepunkt kostede os. Vi blev ofte kantede og kunne derved ikke holde balancen til enten at pivotere eller gå op i en afslutning.

Det fysiske tryk der er i disse landskampe er noget andet end i den hjemlige turnering og det var tydeligt, at pigerne har noget at skulle lære her. Naturligvis har fysikken også noget at skulle sige, men det kommer jeg til senere.

Afslutninger:

Ja det er næsten et afsnit for sig selv, men det korte af det lange er, at vores landsholdsspillere og danske pigespillere i det hele taget behøver en større variation i deres afslutningsmuligheder omkring kurven. Ofte kunne man se en dansk spiller tage bolden fint til kurven, men afslutningen kunne ikke matche det fine initiativ og hårde drive til kurven. Den ”svage” hånd er alt for udpræget og vi mangler simpelthen spillere, der kan afslutte med begge hænder. Desuden ville det være lækkert at se pigerne i højere grad kunne afslutte med en runner, en floater, finger roll, reverse lay up osv. og det skal kunne være med begge hænder.

Håndtering af pres:

Efter min mening, og med den erfaring jeg har indenfor dansk pige/kvinde basketball i klub og på landsholdsniveau, så er håndtering af pres et evindeligt problem. Vores udlandske modstandere lægger et hårdt forsvars pres og det er de danske spillere slet ikke vant til. Under turneringen i Amsterdam var dette også et stort problem og det resulterede i spillere, som havde elendig spacing og en generel mangel på at kunne iscenesætte sig selv til holdets fordel. Vores ballhandling og afleveringer blev konstant sat på prøve, ligesom det med at gøre sig fri var et kæmpe problem. Det danske pick and roll spil blev ligeledes aldrig farligt, da pigerne angreb imod sidelinjerne, istedet for at komme omkring hjørnet og imod kurven. Alt i alt efterlod det et dansk hold i en stresset tilstand, hvor angrebet smuldrede og endte med tilfældige afslutninger.

En anden kraftig tendens vi udviste var, at når vi blev presset, så blev bolden konstant smidt på gulvet i stedet for at holde sin position uden at drible så spillet kunne udvikle sig. Resultatet var manglende tid på skuduret, manglende bevægelse væk fra bolden, som gjorde at pigerne manglede struktur i angrebet og prøvede at leve på enkeltmands præstationer.

Teamgame:

Efter min mening var der 3 ting, som skilte sig klart ud, når jeg kiggede på deres aktioner sammen som hold.

1) Kommunikation

Især i forsvaret oplevede jeg kommunikation som et stort problem. Simple kommandoer som feks. ”Jeg har bold” eller ”Jeg har hjælp” kunne ikke efterleves. Ofte rodede vi rundt og ikke vidste, hvem de skulle samle op, eller også så rendte vi rundt efter vores egen mand, når man egentlig skulle være klar til at hjælpe, og her ville en bedre kommunikation hjælpe meget. Det bliver endnu mere nødvendigt med det øget tempo i spillet, som er på dette niveau.

Offensivt ville det også hjælpe, hvis man i højere grad kunne guide hinanden ved at give små kommandoer, så man konstant ville kunne være på bølgelængde. De danske guards, og det gælder faktisk i alle aldersgrupper, skal ligeledes være mere verbale og styre tropperne med hård hånd. Vi bliver simpelthen nødt til at have nogle, som bestemmer og fortæller, hvordan tingene skal gøres. Her kommer vores guards ind i billedet og derfor er det vigtigt, at de bliver trænet ude i klubberne til at tage ansvar og uddele ordrer.

2) Transition forsvar

Jeg oplevede at der var to grundlæggende fejl, som vi utallige gange blev ved med at gentage.

A) Jeg syntes at spillerne var en anelse for naive i deres tilgang til spillet. Tilsyneladende virkede det, som om de havde en forventning om, at de bare kunne løbe ind og tage bolden ud af hænderne på modstanderen efter fx et brændt skud. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre og det betød bare to afleveringer og et frit lay up i den anden ende.

B) Desuden havde vi også en kraftig tendens at stå og kigge på. Tiden mellem en ting og den næste ting sker, var vi virkelig dårlige til at udnytte. Alt imens vi tog sig en mental pause, susede 5 modstandere ned af banen i fastbreak; her var især Svenskerne utrolig skarpe og effektive.

De korte intervaller i kampene hvor der sker et skift i spillet - fx skud > forsvars rebound eller den klassiske, dommeren dømmer bolden ude = Dk ordner hår og går tilbage uden at orientere sig om næste situation. Vores spillere bliver simpelthen nødt til at kunne udnytte disse tidsintervaller bedre. Hvis vi kan træne spillerne i at være klar i disse situationer, ville det betyde, at vi ville kunne være på forkant af ”den næste situation” og dermed også have en rigtig god chance for at have initiativet i både forsvar og angreb.

3) Intensitet/Energi

Dette punkt er jeg især ikke begejstret for og slet ikke, når vi snakker landsholds basketball, eller bare basketball i det hele taget. Vi havde en kraftig tendens til at ”futte” frem og tilbage og ikke spille basketball hvert sekund på banen. Pigerne var for afventende og stod og ”kiggede” for meget på. Pigernes energi niveau og intensitet var alt for lav og det blev straffet.

Transition fasen begge veje var nærmest ikke eksisterende. Boldpres var der meget få spillere, der kunne levere, ligesom kampen om rebounds ikke var hård og tough nok. Alt for få spillere deltog og var seriøst aktive. Et dansk landshold skal som absolut minimum spille med høj intensitet og en energi, som er udover det sædvanlige, hvis vi skal bide skeer med de andre nationer i Europa.

Fysikken:

Hvis vi skal kunne forlange af spillerne, at de skal spille med hårdt boldpres og løbe transition begge veje på Europæisk niveau, for ikke at tale om at kunne modstå den fysiske kontakt, så bliver spillerne nødt til at være i bedre form. De 3 andre nationer virkede til at have mere overskud og de ting de gjorde, modsat DK, var at løbe og have konstant boldpres. Alt for ofte så jeg DK spillere, der hang på knæene, konstant var foroverbøjet eller tog sig nogle gevaldige pauser og oftest i forsvaret. På landsholdsniveau bliver den slags straffet prompte og det har vi simpelthen ikke råd til hvis vi skal gøre os gældende.

Et andet problem er vores styrke. Det er almindelig kendt nu, at hvis vi skal være med, hvor det er sjovt, så skal der styrketrænes. Dog virker det, som om at flere af vores spillere mangler noget på den konto. Fysikken i de her internationale kampe er så stor, at der simpelthen ikke er plads til piger, som holder igen, er bange for kontakten eller slet ikke kan modstå den. For DK påvirker det spillet i negativ retning, hvor vi ikke kan udføre simple bevægelser såsom at pivotere ud af en rebound situation og aflevere med den korrekte hånd under pres, gøre os fri på wing, fordi vi bliver dækket hårdt op eller udblokninger, hvor en spiller kommer over ryggen på os.

VI MÅ OG SKAL GØRE NOGET VED SPILLERNES CORE TRÆNING MEN OGSÅ DEN GENERELLE FYSIK, hvis vi skal kunne være med i landsholdssammenhæng og på europæisk niveau i det hele taget.

Generelt:

Det skal siges, at det var utrolig befriende, at se at samtlige landshold dækkede mand-mand forsvar i samtlige kampe og det er præcist det billede vi også ser når vi er ude og spille EM. Stor ros til det danske team for at blive i mand-mand forsvaret og tvinge spillerne til at arbejde hårdt. Det er en klar læringsproces og spillerne kommer helt sikkert hjem og er blevet meget klogere på sig selv og sit forsvar. Som nævnt så er det også den type forsvar, vi ser, når vi er ude og spille EM. Holdene dækker primært mand-mand som deres koncept og bruger først zoner, hvis der skal fifles med taktikken. Derfor må beskeden være til de danske klubtrænere, som beskæftiger sig med ungdoms basketball: ”Træn jeres spillere i at dække mand- mand forsvar, hvis de skal have en chance for at overleve i landsholds regi”

Hvis vi skal sammenligne os med de modstandere, som vi så i Amsterdam (Holland, Tyskland og Sverige), så er der især en ting, der skinner igennem og det er STØRRELSE. Det er ikke en national hemmelighed, men vi SKAL have størrelse med på vores landshold og her er det ikke kun center positionen, som er afgørende, men de andre nationer har også wing spillere på 1.80 eller over og store point guard typer, som er gode med bolden og besidder lederegenskaber, så de tør dirigere tropperne.

Dette bringer mig videre til VM arenaen for U17 damer. Jeg nåede at få set 11 ud af de 12 nationer, som stadigvæk spiller om mesterskabet. Amerikanerne er en historie for sig selv og her kan jeg blot sige wow!! Magen til atleter har jeg aldrig set på så nært hold. Spændstige atleter som spiller i ringhøjde, løber banen og kunne levere enekltmands præstationer udover det sædvanlige. Store spillere som dominerede offensivt og var en konstant sikker sidste skanse i forsvaret, i form af blocks og ved at fremtvinge elendige chancer, når små hurtige guards tog den til kurven. Amerikanernes fundamentals er i særklasse og med den størrelse og fysik, som de besidder, skal der gå meget galt, hvis de ikke ender med at vinde VM.

Her kan vi atter skele til den danske talent udvikling, hvis vi skal være med på internationalt niveau (vi skal dog ikke sammenligne os med USA), så skal vi have størrelse og fysik med på holdet. VM turneringen var et fantastisk arrangement med sublime spillere og utrolig dygtige hold, og jeg kan kun opfordre alle, som er fans af basketball at tage ned og se disse VM turneringer, når de bliver afholdt. Utrolig spændende er det og der er ingen tvivl om, at man kommer hjem med masser af inspiration til sit hold.

Her til sidst vil jeg godt give Jesper Hauge (red: afgående sportschef) enormt stor ros for det stykke arbejde, han har leveret som sportschef gennem de sidste mange år. Jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med Jesper siden U-landsholds programmet spæde start. Vi har været gennem mange ting, både ups and downs, men en ting er sikkert, vi havde ikke været, hvor vi er idag uden Jespers enorme arbejde. Vi skylder alle Jesper en stor tak for hans engagement og hans enorme lyst til at få U-landsholdsprogrammet op på internationalt niveau. Ja vi har brugerbetaling og der har været utilfredsheder gennem alle år, men jeg ved fra min erfaring fra nu 6 EM slutrunder at samtlige nationer kæmper en intens kamp for at forbedre deres respektive programmer. Det korte af det lange er, alle nationer har deres problemer og vi er langt fra dem, der er dårligst stillet. Netop derfor kan vores landshold gøre sig gældende og opnå placeringer som i bund og grund ikke burde kunne lade sig gøre med de få medlemmer, vi er i dansk basketball. Tusind tak Jesper for at du har stablet et respektabelt landsholdsprogram på benene.

Rasmus Munck

Ass. coach

U18 damer

Note: Der vil være mulighed for at se Danmarks U15 herrer og damer i aktion på dansk jord d. 16.-18. august 2013, da det nemlig er vores tur til at være værter for NSDBC (U15 landsholds 4 nationers turnering med Holland, Tyskland og Sverige). NSDBC (North Sea Development Basketball Cup) 2013 vil blive afholdt i Aalborg.