U18 H: Det blev til bronze

af  Jan Gjettermaqnn
Efter det ærgelige og lidt unødvendige nederlag til Ukraine i semifinalen, stod søndagen på bronzekamp mod England.

Lidt pudsigt at det faktisk var de to puljevindere der stod i bronzekampen, og de to 2’ere der spillede finale.

Coach Hofmann og teamet brugte søndag formiddag på individuelle samtaler med spillerne, og der var også tid til en god peptalk inden kampen, og alle var enige om at nu skulle vi vise England hvor skabet stod. Og det gjorde vi så....

Første periode startede fantastisk, og inden Englænderne fik styr på spillet, var vi foran med 20 point – og 16 ved indgangen til 2. periode. Den ændrede start-formation gav lidt ekstra dynamik, og spillerne på bænken gjorde det igen godt i deres indhop.

Stort set alle spillere leverede hvad der blev forventet af dem, og selv om England i 3. periode var lidt oppe og snuse på scoringstavlen, var der nok aldrig tvivl om sejren. Kampen køres hjem i fjerde periode, og 3. pladsen og bronze-trofæet var hjemme.
 
Danmark vinder kampen med 73 – 59 (22-6, 15-19, 14-18, 22-16).

Danmarks point blev scoret af: Gabriel ”Iffe” Lundberg 15, Peter Møller 14, Rasmus Glarbjerg 8, Kristoffer Gertz 8, Rasmus Stolbjerg 7, Daniel Mortensen 6, Tobias Tita 5, Oliver Strøh 3, Adam Holm-Weber 3, David Knudsen 2, Anders Skou 1, Jakob Enevold 1.  Alle spillere kom dermed på tavlen i dagens kamp.

Klik her for at se billeder fra kampen.

Mandag morgen går turen hjemover, men først er der lige en omgang aftensmad og en fodboldfinale der skal overstås.


02-07-2012
 
DBBF
Spil basket

Sponsorer

Pokalforum
 
Danmarks Basketball-Forbund - Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. +45 43 26 24 20, info@dbbf.dk