Resultater fra U16 H turneringen på Sine

af  Jan Gjettermann
Danmark er vært for 5-nationers turneringen i denne weekend på Sine Sportsefterskole.
Kampene har indtil videre givet følgende resultater:

Danmark-England     62-68
Polen-Danmark 80-83
Holland-Polen 71-82
England-Tyskland 62-88
Danmark-Tyskland 68-57
Polen-England 82-62
Danmark-Holland 75-69 (2 x OT)
 
Danmark tabte knebent til England efter først at have været bagud med 16 point i 2. periode, og foran med 10 point i midten af 4. periode, for så lidt ærgeligt at slippe kampen til sidst.

I holdets 2. kamp spillede man stærkt mod A-nationen Polen og hev en smal sejr hjem, efter Danmark fik stækket deres stjerneguard, som lige har spillet finale for Polen ved U17 VM i Hamborg.

Efter tyskernes overbevisende sejr over England lignede de en svær og fysisk stærkere modstander i kampen mod Danmark. Men det danske hold var klar mentalt og med spændte muskler. Med smart spil lykkedes det at besejre endnu en A-nation.
 
I lørdagens andet kamp for Danmarks var energien langt fra den samme fra start og bagud 27-42 ved halvleg så det sort ud. Men det lykkedes at vende momentum og efter en gyser der skulle afgøres i dobbelt overtid endte det med en sejr på 75-69.
 
Resultaterne betyder faktisk at Danmark har vundet turneringen på trods af nederlaget til England. I de indbyrdes opgør med Polen og Tyskland, der endnu ikke har mødt hinanden, er Danmark nemlig bedst.

Efter turneringens afslutning imorgen har Danmark og England aftalt en ekstra træningskamp. 
24-07-2010
 
DBBF
Spil basket

Sponsorer

TUTA
Streamline
 
Danmarks Basketball-Forbund - Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. +45 43 26 24 20, info@dbbf.dk